Sy en gave til Fars Dag

oprettet d.

Sy en gave til Fars Dag

I april syede jeg to t-shirts i gave til min far i anledning af hans fødselsdag, og han blev så glad for dem, at jeg fik blod på tanden til at sy flere gaver til mændene i mit liv, og jeg vil starte med fars dag. 

 

Jeg har derfor samlet en håndfuld mønstre her, som jeg tænker vil virke perfekt som fars dags gave, fødselsdagsgave eller bare-fordi-gave til mændene i dit liv.

 

1) Hudson Pant - True Bias: Corana-nedlunkingen har være hård ved min mands hjemmetøj, og han trænger i den grad til nye joggingbukser, og til det formål er det her mønster lige i øjet. Simple og moderne joggingbukser, som fås både i dame, herre og børneversion.

 

2) Hebden t-shirt - Sew Over It: Jeg er vild med ideen om matchende ragland t-shirts til hele familien (jeg ved ikke helt om min mand deler min begejstring), og til det formål er det her et rigtig fint mønster til en simpel, moderne raglan t-shirt. Det er en rigtig god måde at få brugt jersey-rester til fx kontrastfarver på ærmerne.

 

3) Slips - Sew Over It: Jeg har aldrig syet slips før, men tænker, at det er en god måde at få brugt farverige viscose og bomuldsrester til en sød gave, der måske tilføjer lidt farve og spræl til en mere konservativ garderobe som min mands.

 

4) Lahja Dressing Gown - Named Clothing: Det her må næsten være den ultimative forkælelsesgave. En hjemmesyet morgenkåbe som, jeg tænker, ville skabe stor lykke herhjemme, specielt hvis den blev givet sammen med morgenmad og kaffe på sengen.

 

5) Mens t-shirt -. Melly Sews (gratis mønster): Det her, er det mønster jeg syr t-shits til både min mand og min far efter, selvom de bestemt ikke er samme størrelse. Jeg bruger mønsteret som udgangspunkt og så tilretter jeg længde og brede, så det passer præcist til dem.

 

I min optik, er der ikke meget der slår en hjemmesyet, klassisk t-shit i gave, særligt hvis den er syet i lækkert stof. Derfor har jeg sammensat en gaveæske med alt hvad du skal bruge til at sy en t-shit til manden (eller kvinden) i dit liv lige her. 

 

/ Josefine

 

Ps. jeg pakker stoffet til t-shirt pakken i en fin gaveæske, så hvis du ikke kan nå at sy inden Fars Dag, kan du give æsken som et slags udvidet gavekort.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar