Brug resterne: Underbukser

Oprettet d.

Brug resterne: Underbukser

Jeg kan IKKE smide ting ud, og slet ikke stofrester, så jeg elsker at finde brugbare projekter til resterne, og bruge de sidste cm af mit stof.

 

En af mine yndlingsting at sy af jerseyrester er underbukser. Der skal ikke særlig meget stof til, og det tager ikke meget mere end en halv time, fra man har klippet dem, til man har et par nye underbukser.

Jeg plejer at have et underbuksemønster ved hånden, når jeg klipper jerseyprojekter og så klippe et sæt underbukser eller to, mens jeg er i gang. De udklippede dele smider jeg i en kasse, jeg har stående til formålet, og så er de klar til at blive syet, når inspirationen kommer over mig.

Jeg har fundet tre gode, gratis underbuksemønstre, du kan downloade, printe og sy med det samme. Mellys version har endda en videovejledning, hvis du har brug for ekstra hjælp.

Og nu til den gode nyhed!

Jeg fandt hos en venlig dame en kasse med foldbart underbukseelastik i, øhh, assorterede farver J Jeg købte det af hende, og smider fra nu af og så længe lageret holder 2 meter elastik med i hver pakke med jersey, jeg sender ud af døren, i håb om, at I også får lyst til at bruge resterne til skøre, multifarvede underbukser.

1: https://papertheorypatterns.com/collections/pdf-patterns/products/stevie-knickers

2: https://megannielsen.com/products/acacia

3: https://mellysews.com/sew-underwear-with-a-free-panties-pattern/

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar